Jobdk anvender testværktøjet PROFIL på nogle af vores forløb. PROFIL er udviklet i USA, men er af Dansk Psykologisk Forlag omarbejdet til danske forhold. Dansk Psykologisk Forlag har rettighederne til testen i Danmark, og Jobdks konsulenter har derfor gennemført et certificeringsforløb hos Dansk Psykologisk Forlag.
PROFIL måler på 8 forskellige personlighedstræk:
- Selvsikkerhed
- Energi
- Ansvarlighed
- Forsigtighed
- Kreativ tænkning
- Ligevægt
- Udadvendthed
- Relationer
Gennem udfyldelse af et spørgeskema med 38 udsagn samt en individuel samtale med en konsulent, får du udarbejdet en profil, der viser din placering på de 8 personlighedsskalaer. Profilen giver dig en øget bevidsthed omkring stærke og mindre stærke sider i din erhvervsprofil. Det betyder, at du bliver mere afklaret og bedre til at identificere jobfunktioner, der passer til dig, og hvordan du vil kunne udnytte dine personlige præferencer optimalt i forhold til nye jobfunktioner.
Ønsker du at vide mere om PROFIL, kan du rette henvendelse til Jobdk på telefon 7010 8811